Online rejsetips

Generelt

Hvad elsker englændere mest, hunde eller katte?

Lige siden jeg første gang var på ferie i England har jeg vidst at englændere elsker katte. Katte er ikke lige mit favoritdyr, jeg er blevet kradset alt for mange gange, så jeg har selvfølgelig været nysgerrig efter hvorfor lige englændere skulle være så store katteelskere. Jeg ved stadigvæk ikke om det er rigtigt, eller om det alle dage bare har været en skrøne, men jeg nylig fandt jeg noget på et site om engelsk kultur der måske giver en forklaring. Den påstår nemlig også, at katten er englændernes foretrukne kæledyr. Indrømmet, i dag er jeg nu mere overbevist om, at hunden er ved at overtage værdigheden. I hvert tilfælde oplever jeg flere og flere hunde i gadebilledet, når jeg besøger England, så af ren nysgerrighed tjekkede jeg statistikken. Og ja, i hele Storbritannien har hunden nu overhalet katten som det foretrukne kæledyr – på nær lige i London, hvor der er flere, der holder kat. Så blev jeg så klog.

Og hvorfor er jeg så optaget af emnet? Det er jeg, fordi jeg som rejseleder i England jo gerne vil hjælpe mine gæster til at opleve også andre sider af samfundet end kun de historiske steder. Det er langt fra alle de emner, jeg er nysgerrig på og sætter mig ind i, som jeg fortæller om, men de hjælper mig selv til bedre at forstå kulturen og samfundet. Og det synes jeg i bund og grund er både sjovt, spændende og interessant, så jeg er altid på udkig efter nye vinkler og historier, jeg kan lære noget om.

Hvordan indlede en samtale

I en af de utallige bøger, jeg har hjembragt fra rejser i England, læste jeg, at samtaler om vejret skulle være noget specielt for englændere. Hmm tænkte jeg, det taler vi da også om i Danmark, ret så meget endda. I samme bog har jeg også læst, at hunde er et godt emne at indlede en samtale om. Tjah, vel kun hvis du går tur med din hund og møder en anden hundelufter, kan lide hunde, eller har viden om dem, er min tanke. I bund og grund tænker jeg, at vi vel bare i bund og grund ligner hinanden, os øst og vest for Nordsøen.

Mine venner, bekendte og kontakter i England holder stort set alle enten hund eller kat. Og alle mere end en af slagsen. Det er selvfølgelig godt for dyrene at have artsfæller i hjemmet og dermed legekammerater, men der er altså langt flere hunde og katte, end jeg kender her i Danmark. Er det mon tilfældigt eller er det en tendens?

Englændere og deres hunde

Ifølge Ellen Hawley’s blog er der virkelig noget om det der med, at samtaler med englændere om hunde er noget helt specielt. Ifølge hende omtaler mange englændere deres hunde, som om de var personer med følelser og et eget, oplevelsesfyldt liv, som deres ejer nærmest omtaler, som om de talte om et barn. Gør vi danskere også det? Jeg har ikke lagt mærke til det, men måske er det fordi, jeg ikke har været opmærksom på det.

I England følger hunde også deres ejere langt flere steder end her i Danmark. At en hund kommer med ind på en restaurant eller i en butik, er ikke uvant for mig at opleve i England. Oplever jeg det samme her i Danmark. Nej vel – eller har jeg bare heller ikke været opmærksom nok her?

Til gengæld synes jeg, at jeg ser flere velopdragne hunde i Danmark – eller er det bare fordi vi har en anden opdragelseskultur af hundene? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg har lagt mærke til, at der er forskel på måden at omgås og håndtere hundene på her i Danmark og i England. Jeg har ikke selv hund, så jeg er bestemt ikke den rigtige til at vurdere, hvad der er den rigtige måde, men jeg nyder at se en hundeejer og hund i tæt fællesskab og samarbejde og ikke mindst at hunden lystrer. Og indrømmet, jeg røres også af den kærlighed mine venner med hunde har til deres kæledyr – og ligeledes den kærlighed det ser ud til, at hunden har til dens herre og master. 

Er katten det foretrukne kæledyr i England?

Egentlig var det jo katten, jeg lagde ud med. I alle de år, jeg har rejst i England har jeg netop lagt mærke til, at der er ufattelig mange ting og sager med motiver af katte til salg. Viskestykker, billeder, puder, sengetøj, nips. En overgang syntes jeg, at jeg så katteting i alle butikker. Og jeg har som sagt også venner, der har katte og hører de mange historier og dermed kærlighedserklæringer til kattene. Er det anderledes end her i Danmark? Sikkert ikke, for også her har jeg venner, der har stor kærlighed til deres katte

Ifølge kultursiden kom katten til England med romerne – som ifølge samme side glemte at tage alle katte med retur, da de forlod landet 400 år senere. Meget forståeligt, for hvem i alverden ville have bragt den information videre. Kultursiden fortæller videre, at i middelalderens England blev katten anset for at være heksens hjælper og derfor blev mange engelske katte slået ihjel. Hmmm, skete det også i Danmark? 

Sorte katte bringer lykke – i England

I folkeeventyr og fortællinger er det nogle gange beskrevet, hvordan en heks er ledsaget af en sort kat. Mon ikke det er derfor, at vi i Danmark siger, at det bringer uheld, når en sort kat går over vejen. Overtro, ja, men tanken har jo en oprindelse. Kommer den fra forestillingen om den sorte kat, der ledsager heksene?

Sorte katte har i England en helt anden symbolværdi end i Danmark. I England siges sorte katte at bringe lykke. Det matcher jo slet ikke den danske opfattelse om budbringeren af ulykke, når vi ser en sort kat, der krydser vejen. Der ser vi i hvert tilfælde anderledes på kattene end englænderne.

Er du nysgerrig som jeg, så vil du måske fornøje dig med at vide, at nogle steder kan en kat også opnå “ansættelse” Et andet sted, jeg i England (og nogle gange også i andre lande) nemlig møder katte på en anden måde end herhjemme i Danmark, er f.eks. i kirker, hvor det fortælles, at katten har en næsten officiel “ansættelse” som musefanger. Det handler ofte om, at f.eks. de gamle urværker skulle smøres med fedt for at holde dem fuldt funktionsdygtige, og fedt, det vil mus gerne spise. Dermed kattens vigtige rolle som musefanger, så musene ikke ville beskadige andre elementer eller bærende trækonstruktioner i bygningerne. Rundt omkring i kirker både i England og Tyskland er jeg netop stødt på velanbragte huller til de gamle urværk, så katten netop kunne komme ind og løse sin oplagte opgave. Efter sigende er det heller ikke kun i kirker, at kattene på den måde fik “ansættelse”, men det er kun der, jeg er stødt på dem.

Hvis du er blevet nysgerrig som jeg, så kig efter, næste gang du besøger f.eks. en kirke med et gammelt urværk. Gemmer der sig et hul til katten? Det kan selvfølgelig være, at der slet ikke er et, men spørg kirkeværgen, hvis ikke du kan finde det, måske hullet gemmer sig et andet sted.

Skriv en kommentar