Cybertravel

Online rejsetips

Charterrejse

Uforglemmelige rejser til Egypten

Egypten er ikke det mest traditionelle feriested, da mange forbinder landet med politisk uro, ørkenlandskaber og pyramider, men Egypten er faktisk meget mere end dette.

Mange rejser til Egypten på grund af landets unikke forhistorie samt de herlige badestrande, og Egypten ligger kun 5 timers flyvning fra Danmark, og det er relativt billigt at holde ferie i landet. Man kan finde gode tilbud på rejser til Egypten på hjemmesiden her, hvor man kan få returbilletter fra 5.000 kr. og opefter.

Egypten henvender sig derfor til mange slags turister, da man både kan have en solrig badeferie sammen med hele familien på luksushotel langs kysten, men man kan også tage på en spændende globetrotter opdagelsesrejse i landet med mange tusinde års spændende forhistorie med enestående seværdigheder såsom Pyramiderne Sphinxen.

 

Oplevelser i Egypten

Efterhånden er Egypten blevet en meget populær turistdestination, og mange rejser til Egypten på ferie, hvor man kan finde unikke attraktioner. Man kan dykke i det krystalklare vand langs det Røde Hav, man kan spille golf, besøge de farverige basarer og meget mere. De historisk interesserede bør i hvert fald tage til Giza plateauet for at se de berømte pyramider samt Sphinxen, og på landets mange museer kan man se spændende fund med mumier, skarabæer mm. fra de mange udgravninger, som bevidner faraonernes herredømme gennemtusinder af år.

Så uanset om man vil se de fantastiske kulturskatte, ride på kamel eller nyde de suveræne dykningsfaciliteter, så kan man det i Egypten. Det Røde Hav byder på et helt unikt undervandsliv, hvor man kan komme helt tæt på de mange farverige fisk, og man kan også finde mange smukke koralrev langs kysten. Sandstrandene er hvide og indbydende, så man kan bade tage på opdagelse samt slappe af i et hyggeligt og eksotisk miljø. Man kan tage til Sinai-halvøen, hvor man møder masser af kameler og beduiner, og man kan også se Suez-kanalen. Her findes også nogle af verdens ældste og mest berømte klostre som Sankt Katharina Klostret fra 500-tallet, og man kan også finde det berømte Sinai bjerg.

 

Storbyen Cairo

Et gammelt ordsprog lyder : – Den, der endnu ikke har set Cairo, har ikke set verden. Derfor er det et must at besøge landets hovedstad, da Cairo har meget at byde på med en unik og charmerende stemning, da byen er fuld af kontraster mellem det gamle historiske Egypten og den moderne kaotiske storbystemning.

Man bør besøge Det Egyptiske Museum, som huser verdens fornemste samling af egyptiske antikviteter. Her kan man betragte Tutankhamons guldskat, diverse mumier og mange flere enestående arkæologiske fund fra fortiden. I bybilledet vil man kunne finde masser af lokale beboere, der sidder på gadehjørnerne og ryger vandpibe. Byen er både livlig og larmende, men samtidig er der er gode muligheder for at slappe af samt finde gode souvenirs på byens markedspladser. Man kan også tage på en spændende sejltur på Nilen med en felukka, der er en traditionel sejlbåd.

Billede: archer10 (Dennis) (76M Views)

Skriv en kommentar

Theme by Anders Norén