Online rejsetips

Billig ferie i Tyrkiet

 Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været en del ballade i Tyrkiet, hvilket har haft en markant indflydelse på turistbranchen. Denne er indtil videre faldet med omkring 96%, hvorfor priserne på rejser til Tyrkiet er styrtdykket. Så hvis du gerne vil udenlands til et varmt land i år, men ikke har det helt store budget, kunne Tyrkiet være en rigtig god mulighed for en billig sommerferie.

Er det sikkert?

Mange vil imidlertid bekymre sig om, hvorvidt det er sikkert at rejse til Tyrkiet i disse tider, hvilket er en helt naturlig reaktion. Man skal til enhver tid tage Udenrigsministeriets anbefalinger alvorligt, da det bestemt ikke er værd at komme til skade eller i værste fald miste livet på grund af en billig sommerferie rejse.

Det er derfor en god idé at sætte sig lidt ind i tingene, inden man springer hovedkulds ud i at booke en rejse til Tyrkiet, bare fordi priserne er skruet helt i bund.

Det har først og fremmest meget at gøre med, hvor i Tyrkiet man rejser til. Alle rejser og ophold inden for en radius af 10 km fra Tyrkiets grænse mod Syrien og Irak frarådes. I resten af grænseområdet frarådes tilmed unødvendige rejser. I de største byer i det sydøstlige Tyrkiet er rejser ikke direkte frarådet, men det anbefales at man færdes med forsigtighed, kun benytter hovedfærdselsgaderne, og kun bevæger sig uden for hovedbyerne i dagtimerne og aldrig alene.

Ikke desto mindre kan man sagtens få en rigtig god og bekymringsfri ferie til billig penge i Tyrkiet, hvis man ellers holder sig til ovennævnte anbefalinger.